Fakta om DIANETIK:

Før 1950 var den fremherskende videnskabelige opfattelse, at menneskets sind og hjerne var det samme, hvilket slet og ret vil sige en samling celler og neuroner. Ikke alene antog man, at menneskets evner ikke kunne forbedres, men man antog endvidere, at med dannelsen af hjernebarken blev personligheden uforanderligt fastlagt. Disse teorier var imidlertid unøjagtige, og derfor har videnskaben aldrig fundet frem til en brugbar teori om sindet, for slet ikke at tale om midler, der løser problemer i forbindelse med sindet.

L. Ron Hubbard ændrede på alt dette med bogen Dianetik: Den Moderne Videnskab om Mental Sundhed. Dens udgivelse i 1950 var et vendepunkt i menneskets søgen efter reel forståelse af sig selv.

Livets mål

Et af de mest grundlæggende gennembrud i Dianetik var den præcise formulering af målet med livet. Dette, det dynamiske princip for menneskets eksistens, blev opdaget af L. Ron Hubbard, og dermed var vejen banet for opklaringen af mange hidtil ubesvarede spørgsmål.

Målet for liv kan anses for at være uendelig overlevelse. At mennesket stræber efter overlevelse, har længe været kendt, men at det er hans primære drivkraft, er noget nyt. Det kan påvises, at mennesket som livsform i alle sine handlinger og bestræbelser adlyder denne ene befaling: ”OVERLEV!”

Det er det, der er fællesnævneren for alt liv, og med den fulgte den afgørende forklaring på menneskets sygdomme og aberrationer.

Efter at ”Overlev!” var indkredset som den grundlæggende drift, der forklarer alle aktiviteter hos en livsform, var det nødvendigt at forske videre i, hvad overlevelse gør. Det var i denne forskning, det blev opdaget, at lader man smerte og glæde indgå i beregningen, kommer man frem til de nødvendige faktorer, så man kan forstå alle livets aktiviteter.

Overlevelse er ikke kun forskellen mellem liv og død. Der er forskellige overlevelsesniveauer.

Jo bedre man er til at beherske sit eget liv, og jo mere man styrker sit overlevelsesniveau, desto større glæde, velstand og tilfredshed oplever man.

Smerte, skuffelse og nederlag er resultater af de handlinger, der ikke fremmer overlevelse.

I grove træk kan tidssporet sammenlignes med en spillefilm, hvis den havde tre dimensioner, 57 sanser og på alle måder var i stand til at påvirke tilskueren.

Overlevelse og sindet

Ifølge Dianetik er det sindets formål at løse de problemer, der er forbundet med overlevelse.

Sindet styrer personen i hans bestræbelser på at overleve. Det arbejder på basis af modtagne og registrerede oplysninger. Sindet registrerer oplysninger ved hjælp af det, man kalder mentale indtryksbilleder.

Sådanne billeder er faktisk tredimensionelle. De indeholder farve, lyd, lugt og andre sanseopfattelser. De indeholder også éns konklusioner og tanker. Sindet danner hele tiden mentale indtryksbilleder — det ene øjeblik efter det andet. Man kan for eksempel se et billede af, hvad man fik at spise i morges ved at genkalde sig morgenens måltid; på samme måde kan man få et billede frem af en begivenhed, som fandt sted i sidste uge — eller langt tidligere — ved at genkalde sig den.

Mentale indtryksbilleder består faktisk af energi. Der er masse i dem, de eksisterer i rum, og de følger helt bestemte adfærdsmønstre. Det mest interessante er, at de kommer til syne, når man tænker på noget. Hvis man tænker på en bestemt hund, dukker der et billede op af denne hund.

Den fortløbende optagelse af mentale indtryksbilleder, som oplagres gennem en persons liv, kaldes tidssporet. Tidssporet er en meget nøjagtig registrering af en persons fortid. Man kan i grove træk sammenligne det med en spillefilm, som har tre dimensioner, 57 forskellige sanseopfattelser, og som på alle måder er i stand til at påvirke personen.

Sindet bruger disse billeder som grundlag for beslutninger, der fremmer overlevelse. Sindets grundlæggende motivation er altid overlevelse — selv i de tilfælde, hvor en opgave ikke lykkes for personen, eller hvor personen begår en fejl.

Men når dette er tilfældet, hvorfor er det så ikke alle de handlinger, sindet dikterer, der fører til bedre overlevelse? Hvorfor oplever folk somme tider en uforklarlig frygt, hvorfor nærer de tvivl om deres egne evner eller går rundt med nogle negative følelser, som slet ikke passer til omstændighederne?

Sindets dele

L. Ron Hubbard opdagede, at sindet har to tydeligt adskilte dele. Den ene — den del som indeholder de ting, man er bevidst om og bruger bevidst — kaldes det analytiske sind. Det er den del af sindet, som tænker, observerer, husker og løser problemer. Det har ”standard erindringsbanker”, som indeholder mentale indtryksbilleder, og det bruger oplysningerne i disse banker til at træffe beslutninger, der fremmer overlevelse.

Der er imidlertid to ting, som synes at være — men ikke er — optaget i standardbankerne: smertelige følelser og fysisk smerte. I øjeblikke med intens smerte frakobles det analytiske sind, og den anden del af sindet, det reaktive sind, overtager styringen.


Mentale indtryksbilleder, der indeholder fysisk smerte og smertelige følelser, oplagres idet reaktive sind.

Når en person er ved fuld bevidsthed, har hans analytiske sind den fulde kontrol. Når individet er helt eller delvist ”bevidstløst”, overtager det reaktive sind helt eller delvist styringen. ”Bevidstløshed” kan komme af chok ved en ulykke, bedøvelse under en operation, smerte fra en kvæstelse eller febervildelse i forbindelse med sygdom.

Når en person er ”bevidstløs”, optager det reaktive sind med stor nøjagtighed alle sanseindtryk i hændelsen, herunder det der sker, og det der bliver sagt omkring personen. Det registrerer også al smerte og opbevarer dette mentale indtryksbillede i sine egne banker, hvor det er utilgængeligt for personens bevidste genkaldelse — og dermed uden for hans direkte kontrol! Selv om en person er slået bevidstløs i en ulykke og ser ud, som om han ikke er klar over, hvad der sker omkring ham, er det reaktive sind i virkeligheden flittigt i gang med at optage alt til fremtidig brug.

Det reaktive sind opbevarer ikke erindringer, sådan som vi kender dem. Det opbevarer særlige typer af mentale indtryksbilleder, der kaldes engrammer. Et engram er en komplet optagelse, helt ned i mindste detalje, af alle sanseindtryk i en periode med hel eller delvis ”bevidstløshed”.

Her er et eksempel på et engram: En kvinde slås omkuld af et slag i ansigtet. Hun er ”bevidstløs”. Hun bliver sparket i siden og får at vide, at hun er en bedrager, et dårligt menneske, og at hun altid ombestemmer sig. Undervejs er der én, der vælter en stol. Vandhanen løber i køkkenet, og der kører en bil forbi ude på gaden.

Engrammet indeholder en optagelse af alle disse sanseindtryk.

Problemet med det reaktive sind er, at det ”tænker” i identiteter — det ene er identisk med det andet. Beregningen er A=A=A=A=A, dvs. at det reaktive sinds beregning ud fra dette engram ville være: smerten fra sparket er lig med smerten fra slaget, er lig med den væltende stol, er lig med den forbikørende bil, er lig med vandhanen, er lig med, at hun er en bedrager, er lig med, at hun er et dårligt menneske, er lig med at hun ombestemmer sig, er lig med tonelejet hos den mand, der slog hende, er lig med følelserne, er lig med en bedrager, er lig med en løbende vandhane, er lig med smerten fra sparket, er lig med organfornemmelser, der hvor sparket ramte, er lig med den væltende stol, er lig med at ombestemme sig, er lig med ... Men hvorfor fortsætte? Hvert eneste sanseindtryk i dette engram er lig med ethvert andet sanseindtryk i engrammet.

Fremover, når kvindens omgivelser på et givet tidspunkt indeholder tilstrækkeligt mange ligheder med engrammets indhold, vil hun opleve en genaktivering af engrammet. Hvis for eksempel vandhanen en aften løber, og hun hører lyden af en bil, der kører forbi udenfor, hvis hendes mand (ham i engrammet) samtidig skælder hende ud for et eller andet i en tone lig den, han brugte i det oprindelige engram, vil hun opleve en smerte i siden (hvor hun tidligere blev sparket). De ord, som blev udtalt i engrammet, kunne også blive kommandoer i nutiden. Hun vil måske føle, at hun ikke er et godt menneske, eller få den idé, at hun altid ombestemmer sig. Det reaktive sind fortæller kvinden, at hun er på et farligt sted. Hvis hun bliver dér, kan smerterne i de områder, hvor hun blev ramt, blive kimen til sygdomme eller kan i sig selv være en kronisk lidelse. Det fænomen, at det gamle engram ”vækkes”, kaldes restimulering.

Til trods for, at det reaktive sind er robustnok til at klare sig under smerte og ”bevidstløshed”, er det ikke til megen hjælp for personens overlevelse af den gode grund, at det ikke er særligt intelligent. Dets bestræbelser på at ”forhindre en person i at komme i fare” sker ved, at det påtvinger personen sit engramindhold, og derved ubearbejdede, ukendte og uønskede følelser, smerter, psykosomatiske sygdomme og angst, som man hellere ville være foruden.

Efter opdagelsen af det reaktive sind og dets engrammer udviklede L. Ron Hubbard meget præcise teknikker til at gøre noget ved det. Disse teknikker gør personen i stand til effektivt at ”slette” indholdet af det reaktive sind og fjerne den mulighed, sådanne optagelser har for at påvirke ham, uden at han er klar over det. De gør ydermere disse hidtil skjulte erindringer tilgængelige for personen som erindringer i det analytiske sind. Disse teknikkers ofte forbløffende effektivitet er dokumenteret gennem et meget stort antal casestories på baggrund af et halvt århundredes anvendelse.

Målet for Dianetik er tilstanden ”Clear” for den enkelte person. Mennesket har gennem alle tider søgt at nå en tilstand lig den, men først med Dianetik er den blevet mulig at nå. En Clear er en person, som ikke længere har sit eget reaktive sind, og som derfor ikke lider under nogen af de negative virkninger fra dette sind.

En Clear har ikke nogen engrammer, som i en restimulering indlægger skjulte og urigtige data, der ødelægger hans evne til at nå til korrekte konklusioner.

Når en person bliver Clear, styrkes hans medfødte individualitet og kreativitet — egenskaber, der tidligere var undertrykt af det reaktive sind. En Clear er fri med hensyn til sine følelser. Vedkommende kan tænke selvstændigt og opleve livet uden at være belemret med reaktive påbud fra tidligere engrammer. Kunstneriske evner, personlig styrke og individuel karakter er alle egenskaber i et menneskes grundlæggende personlighed. De kommer ikke fra det reaktive sind.

En Clear er glad, har selvtillid og har i almindelighed succes karrieremæssigt og socialt.

Det er selvsagt en meget attråværdig tilstand og kan opnås af praktisk talt alle. Tusindvis af mennesker har opnået tilstanden Clear og er således levende eksempler på L. Ron Hubbards opdagelser


En person, der ikke længere har sit eget reaktive sind, kaldes en Clear. Det, han står tilbage med, er det, der virkelig er ham.

En clears egenskaber

Clear er en tilstand, som aldrig før i menneskets historie har været opnåelig. De egenskaber, som træder frem hos en Clear, er vedkommendes grundlæggende og medfødte egenskaber. Det er egenskaber, enhver har i sig, men som ikke altid træder frem hos den, som ikke er Clear. Derfor har man ikke hidtil kunnet forestille sig, atmennesket havde disse egenskaber, og de er ikke blevet omtalt itidligere afhandlinger om menneskets evner og adfærd. En Clear:

er fri for eksisterende eller potentielle psykosomatiske sygdomme og aberrationer

er selvstændig og beslutsom

er energisk og vedholdende

er fri og udadvendt

kan opfatte, genkalde, fantasere, skabe og ræsonnere på et niveau langt over det normale

er mentalt stabil

er fri i sine følelser

kan nyde tilværelsen

kan i større grad undgå ulykker

er sundere

kan tænke hurtigt

Lykke er vigtig. Evnen til at ordne tilværelsen og miljøet, så livet bedre kan nydes, at kunne tolerere andres småfejl og mangler, at evne at se de faktiske forhold i en situation og dermed løse problemer i tilværelsen med præcision, og at evne at påtage sig ansvaret for sådanne ting og også udøve dette ansvar, er alt sammen vigtigt. Der er ikke meget ved at leve et liv, hvis man ikke er i stand til at nyde det. Et clearet menneske nyder livet til fulde. Han kan ordne situationer, som tidligere ville have overvældet ham helt. Evnen til at nyde livet, til at leve helt og fuldt, er den gave, som følger med at blive Clear.

Hvis du vil vide mere kan du sende en mail eller ringe på 45 88 87 57.